Hårby Friplejehjem i Skanderborg Kommune forventer at åbne den 17. november 2026. Plejehjemmet får plads til i alt 30 beboere, men åbningen sker gradvist, så både beboere, medarbejdere og arbejdsgange kan finde sig godt til rette. Der er allerede ansat en pedel, og der arbejdes på at ansætte plejepersonale, kok og husassistenter.
FOA Silkeborg-Skanderborg har underskrevet en overenskomst med plejehjemmet, hvilket sikrer et overenskomstmæssigt fundament for de ansatte fra starten. Boligerne på Hårby Friplejehjem er moderne og indeholder blandt andet stue, soveværelse, eget badeværelse og et lille te-køkken. Huslejen svarer til prisen på et nyt kommunalt plejehjem, og der er obligatoriske servicepakker, som dækker kost, rengøring og personlig pleje.
For at blive beboer skal man være visiteret af sin hjemkommune, og det er muligt at søge boligstøtte og beboerindskud gennem kommunen.



